31/08/2021: Divisionsforeningen Håndbold (Tophåndbold) har valgt at bevæge sig ud på den digitale rejse. Mere præcist betyder det, at TopHåndbold er i fuld gang med at få bygget en app, som blandt andet bringer fans tættere på klubberne, sporten og de kommercielle partnere i det hele taget.
Ved at fokusere på et systematisk arbejde med fanengagement og data, skabes muligheden for et stærkt forretningsmæssigt engagement mellem rettighedshavere, ligaer, klubber, fans og partnere.
Appen bliver lavet i fællesskab mellem NTT DATA Business Solutions og MANY Digital. Den lægger således grundlaget for et stærkt strategisk samarbejde mellem to virksomheder, som med hver deres ekspertise kan bidrage til at give TopHåndbold, og i fremtiden, også andre på markedet, en stærk platform, der giver endnu bedre indsigter med data. Dette uanset om brugeren er sportsfan eller detailkunde. Intelligente partnerskaber er en sikker vinder.
Hos NTT DATA Business Solutions tror de på, at det er de intelligente samarbejder, der fører os frem sammen. Derfor er der ingen tvivl om, at samarbejdet blot er starten på et givende partnerskab.
”Vi har sat scenen og adresseret nogle af de udfordringer som sports-industrien har. Det har vi gjort med en løsning i form af et økosystem, som kan hjælpe vores kunder, rettighedshavere, organisationer, ligaer og klubber med at samle brugerne på en konsolideret platform. Herigennem skabes dataindsigter via ny teknologi. Vi er stolte af nu formelt at etablere et stærkt samarbejde med NTT DATA Business Solutions, der yderligere vil medvirke til at forstærke modellen i det vi ser som den førende sportsplatform, som senere kan tilpasses andre brancher. Selve teknologien og udviklingen af appen, står vi hos NTT DATA Business Solutions for. Helt konkret betyder det, at vi laver en udvidelse af MANY Digitals white label platform. Her bliver den koblet på vores eksisterende Big Data og AI platform, Titan. Det gør, at platformen bliver endnu mere datadrevet og bidrager med flere indsigter og automatisering ved hjælp af kunstig intelligens.”
siger MANY Digitals CEO Tom Matthiesen
”Det der gør det her samarbejde relevant er, at MANY Digital har lavet en event-platform og en forretningsmodel, som kombineret med vores data-platform og evne til at arbejde med data, giver rigtig god mening. Det at drive en håndboldklub eller forening i dag, er jo meget tilsvarende det vi møder i andre industrier, hvor vi også oplever, at det at være data drevet og digital bidrager med stor værdi. At vi nu fremadrettet sammen kan adressere andre brancher, indenfor fx. turismeindustrien, hvor vi i flere år har arbejdet med digitale destinationer, viser endnu en gang, at intelligente samarbejder, skaber muligheder.”
siger Per Falck Jensen, administrerende direktør hos NTT DATA Business Solutions i Danmark
I appen, som forventes at være klar til efteråret, modtager fans nyheder, live scores, kampprogrammer, statistik, underholdning og loyalitetsprogrammer, mens de kommercielle partnere får mulighed for digital, målbar, segmenteret eksponering igennem en ny målrettet kanal.
For yderligere information kontakt Tom på tm@manydigital.com